Det er en kold tid at rejse i. Slagteren vågner med rim i skægget og Klaus kan næsten ikke bevæge munden. De havde sovet lidt i læ men kulden kunne di ikke komme væk fra før de nåede deres mål. Det havde været en urolig nat. Før de tog afsted pakkede Klaus og Anne i al hemmelighed deres to kanariefugle, men nu er de døde af kulde(eller skræk) og då begraver de dem. Der kommer bombe fly igen og de kaster sig ned i kanten af vejen. Klaus trykker Anna ned i seen så splinterne fra bomben og det den ramte ikke rammer hende. Så bider hun ham i armen. Deres mor råber at de skal blive liggene i vejkanten, mens de høre bomberne længere nede af vejen. Angrebet er ovre og de er ikke blevet ramt. De køre videre og nogle vogne er blevet ramt. De er ved at nå deres mål.