Det er en kold tid at rejse i. Slagteren vågner med rim i skægget og Klaus kan næsten ikke bevæge munden. De havde sovet lidt i læ men kulden kunne di ikke komme væk fra før de nåede deres mål. Det havde været en urolig nat. Før de tog afsted pakkede Klaus og Anne i al hemmelighed deres to kanariefugle, men nu er de døde af kulde(eller skræk) og då begraver de dem. Der kommer bombe fly igen og de kaster sig ned i kanten af vejen. Klaus trykker Anna ned i seen så splinterne fra bomben og det den ramte ikke rammer hende. Så bider hun ham i armen. Deres mor råber at de skal blive liggene i vejkanten, mens de høre bomberne længere nede af vejen. Angrebet er ovre og de er ikke blevet ramt. De køre videre og nogle vogne er blevet ramt. De er ved at nå deres mål.

De er på vej væk fra deres by, men så høre de store brag og der kommer tre Russiske fly og skyder efter alle vognene. De ligger sig i vejkanten for ikke at blive ramt. En af deres heste bliver ramt af et maskingevær i halsen og er sten død, mens den anden står og tisser i sneen (AD). Der var nogen fra de andre vogne som ikke nåede at komme i dækning, så der er nogle døde mennesker. Så tager de videre.

Personkarakteristik af Klaus

Klaus er hovedpersonen. Han er 12 år gammel, og bor i en lille landsby. Han er rundt over det hele og har madser af energi. Han er god til at ramme folk med snebolde. Han er et godt menneske som ikke er bange for krig. Han bærer et stort ansvar på sine skuldre. Han har gode vender og bekende: mor, far, Anna, Ingrid, slagteren o.s.v

Dette er min læselog til romanen.:Med ilden i ryggen.

Romanen er skrevet af Matin Petersen og udgivet som bog på forlaget Rosinante. Den er også udgivet som ebog og kan hentes på Ereolen.dk

Jeg læser et kapitel om dagen. Når jeg har læst, skriver jeg her i min læseblog.